Forside
 Hvem er hvem
 Medlemskab, kontingent og tilmelding til betalingsservice
 Arrangementer
 De 3 årlige
 Bliv aktiv
 Organisation
 Det nordiske samarbejde
 ÖT Legat– læs i Norden
 Søsterorganisationer
 Sange
 Billeder
 Foreningens love
 Studenterforeningens 190 års fødselsdag
 Links
 Sitemap
 Kontakt





Søg:

Studenterforeningens 3 årlige højdepunkter

                                                                                                                            

Universitetets årsfest 2009

Københavns Universitet afholder den 2. torsdag i november universitetets årsfest, hvor universitetets fødselsdag fejres. Studenterforeningen afholder i den forbindelse gallafest, hvor vi tager til en teaterforestilling og derefter holder fest i Munkekælderen.

I år er datoen for Studenterforeningens årsfest torsdag d. 12 november.

Et normalt forløb for denne særlige aften vil indeholde: velkomstdrink, fælles afgang til forestillingen, fakkeloptog fra forestillingen til Vor Frue Plads, festmiddag i Munkekælderen, Lancier, samt fest og dans til den lyse morgen!
 
Denne aften er traditionernes aften, hvor Studenterforeningens legendariske punch vil blive serveret efter maden, viserne fra Studenterforeningens sangbog synges og etikketterne om takt og tone overholdes.

Når traditionerne er afholdt og lancieren overstået byder resten af aftenen og natten på en fest i særklasse!

Gå ikke glip af denne mulighed for at feste i universitets stemningsmættede kældre, hvor pigerne kan lufte prinsessekjolerne og drengene byde op til lancier.
 
Hvis det ovennævnte er lige noget for dig, og du elsker en aften med gallaklædte deltagere, så husk at tilmelde dig i god tid! Pladsen er knap - kun ca. 80 deltagerpladser.
 
Det endelige program vil blive sendt ud til medlemmerne på nyhedsbrev i løbet af sensommeren.


Sidste års program: 

18.00: Velkomstdrink og sandwich i Munkekælderen, Frue Plads
19:00: Selskabet bevæger sig mod Koncertsalen i Tivoli

20.00 til kl. 22 nyder vi Gasværkets forestilling, Nøddeknækkeren
         
22.00 Fakkeltog fra Tivoli til Munkekælderen

Derefter 2-retters festmiddag.




                                                                                                                            

Unirevyen

Unirevyen er Studenterforeningens årlige show med revyerne på de forskellige fakulteter og institutter på Københavns Universitet. Revyerne stiller med deres bedste numre og ikke mindst sange, som akkompagneres af et forrygende liveband.

Når showet er afsluttet og klapsalverne fordelt, holder vi fest med sjov og dans hele natten.

Kom og støt dit fag, se hvad de andre formår -og fest på tværs af KU!

Datoen for Unirevy er i år lørdag d. 31 oktober.


                                                                                                                            

Studenterforeningens fødselsdag 2009

Studenterforeningen indbyder sine medlemmer til at fejre foreningens fødselsdag. Vi afholder en uformel fest i den lyse sommeraften, hvor vi griller, hvis vejret er til det, nyder kølig hvidvin og ender gerne med at danse på bordene, indtil fødderne bliver trætte. Her nyder vi hinandens selskab og ligger de formelle taler på hylden og satser i stedet på vores sangglade medlemmer viser deres evner inden for alsangen, hvis humøret er til det.

Arrangementet er d. 16. juni, kl. 17.00 i "laden" på KUA.



hjemmesidedesign